Telefonisk
Tidsbestilling

Mandag - fredag
07:00 - 08:00

OCD - få hjælp til behandling i Aalborg


Der findes to typer af OCD:
  • Overvejende Obsessiv (Pure O)
  • Overvejende kompulsiv (Pure C)

Man kan groft sagt opdele OCD i to grene. Den ene er den mest kendte, nemlig overvejende kompulsiv. Med denne angstlidelse føler man sig nødsaget til at udføre pinefulde og tidskrævende fysiske tvangshandlinger. F.eks at skulle vaske hænder efter et helt særligt system, at skulle røre lige meget med højre og venstre hånd for at opnå en følelse af symmetri, at skulle spritte ting af, at skulle tage billeder af ting på gaden eller derhjemme for at kunne overbevise sig selv om, at der ikke er fare på færde, at skulle tjekke ting igen og igen for at komme tvivlen til livs, at skulle gå i bad efter toiletbesøg, at skulle tælle antal gange, man har udført bevægelser eller handlinger.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med den anden OCD type, Pure O. Denne OCD type er meget mindre kendt og derfor vil personer sjældent vide, at de lider af dette.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer eller e-mail

Typiske tvangstanker ved pure O, typiske strategier og hvorfor strategierne ikke virker:


Personer med OCD- Overvejende Obsessiv hyperfokuserer på tanker, personlighed, følelsesliv, seksualitet, kropsfunktioner. Livet med Pure O (ubehandlet) medfører store vanskeligheder ved at skulle træffe beslutninger, det medfører vanskeligheder, når man skal mene og tænke noget og et ekstremt udmattende og tidskrævende projekt med hele tiden at skulle regne noget ud. Dette kan medføre trang til at isolere sig, bryde med ellers betydningsfulde relationer, dependent adfærd, hvor andre skal afgøre alle beslutninger. Det har store konsekvenser for livskvaliteten og nærvær at have Pure O, da man kommer til at opholde sig inde i sit hoved, sin krop for at få tænkt sig frem til noget, der minder om ro.

Nedenståede vil jeg beskrive forskellige tvangstanker og de strategier, man typisk anvender for at opnå en følelse af ro. Disse strategier er mentale tvangshandlinger og vedligeholder OCD’en.


Hukommelses OCD (False memory OCD)


Handler om, at man får en tanke eller billede i sit hoved af en begivenhed, hvorefter man bliver i tvivl om, hvorvidt begivenheden rent faktisk har fundet sted. De begivenheder, som OCD’en typisk driller med, er seksuelle (f.eks pædofili, incest mm), voldelige eller andre amoralske begivenheder (f.eks at have stjålet noget, at have afsløret en vens hemmelig mm). Man bliver pludselig i tvivl, om man kunne have forgrebet sig på et familiemedlem, have været sin partner utro mm.

Strategier:

Personer med OCD har vanskeligt ved at acceptere, at vores hoveder laver tanker, som er irrationelle og slet ikke udtryk for reelle trusler. Man vil derfor have et behov for at tage tanken eller billedet alvorligt og forsøge at bruge sin begavelse overfor tankeindholdet. Man forsøger at gennemgå “sit minde”, tvinger sin hukommelse til at gå detaljeret igennem hvert øjeblik af den frygtede begivenhed.
Man vil typisk bruge alle de hjælpemidler, den menneskelige krop og psyke besidder til at lave en form for “retssag”: Kunne jeg have gjort noget amoralsk? Hvordan ville jeg have følt, hvis jeg havde gjort det? Hvordan ville jeg kunne glemme sådan en hændelse? Hvordan er jeg generelt som menneske? Burde jeg ikke kunne mærke afsky, hvis det var hændt? Nogle vil ligeledes forsøge at sikkerhedstjekke med venner, om de kan afkræfte /bekræfte nogle af hullerne i hukommelsen. Altsammen for at usandsynliggøre den indskydelse, man havde fået i hovedet. Og så gælder det om at fastholde denne usandsynliggørelse fremadrettet.

Hvorfor de ikke virker:

Ved hukommelses OCD sker der altså dét, at man får en spontan tanke i hovedet, og herefter kommer personen til at overhåndtere tanken ved at gruble over den, analysere på den, genbesøge den og bekymre sig om den. Problemerne med denne strategi er, at de tanker, der bliver overhåndteret, de sætter sig fast. Og med OCD har man et styresystem, der fortæller én, at alle tanker er af betydning. DVS, hvis man kan tænke en tanke, så er der noget om det. Og så skal alle tanker derfor tages meget alvorligt og behandles som sandhed. Ellers er man et amoralsk menneske.
Formålet med strategien er selvfølgelig at få en tanke ud af hovedet og at få en smerte til at forsvinde. Det forsøger man ved at usandsynliggøre en begivenhed. Problemet er bare, at hjernen ikke kan holde fast i overbevisninger for evigt. Og slet ikke dem, der bygger på hypoteser (gætterier). Så der vil opstå nye variable, man skal til at forholde sig til, når man gennemgår en hypotese så grundigt. Og at man i det hele taget skal kæmpe sådan en kamp for at fastholde en overbevisning er udmattende og porøst. Man vil ikke kunne slippe af med en tanke på denne måde og der fastholdes derved en ond spiral med endnu flere indskydelser (gætterier), der så skal bearbejdes osv.

Parforholds OCD (Relationship OCD)


Handler om, at man får ufrivillige, uønskede tanker eller indskydelser i hovedet om, hvorvidt man har de rette følelser for sin partner / sine familiemedlemmer. Man får eksempelvis en tanke om en anden person, man har måske ikke lige lyst til at svare på en besked fra ens partner, man får måske en tanke om, at vi måske ikke skal være sammen for evigt. Personer med OCD har et styresystem, der fortæller én, at alle de tanker, der opstår, må have betydning. Ellers ville de ikke opstå.

Strategier:

Man vil derfor forsøge at bruge sin begavelse og alle de værktøjer, der er til rådighed for at få elimineret tanken /truslen og for at komme til at føle sig sikker på sine følelser. DVS. man vil gå igang med at “teste sine følelser”, man vil holde øje med de tanker og indskydelser, der kommer. Man vil forsøge at undgå situationer, der potentielt kunne fremkalde “tvivlen”. Her vil man typisk forsøge at undgå hyggelige, intime situationer, for hvad nu hvis man igen fik tanken om at man ikke elskede sin partner? Så skulle man igen ind i smerten og igennem den pinefulde “retssag”. Måske følte man sig nødsaget til faktisk at flytte fra sin partner, for på dén måde at få ro i sit hoved.

Hvorfor de ikke virker:

Menneskekroppen kan ikke finde følelser frem på kommando. Derfor kan man ikke anvende en sådan strategi, hvor man “tester” sine følelser. For jo mere man anstrenger sig for at mærke noget, jo mindre vil man mærke. Og dette vil så generere nye hypoteser om, hvorvidt man har de rette følelser osv.
Menneskekroppen reagerer med autorespons. DVS hvis vi ser eller hører noget, der associeres til noget seksuelt, så vil kroppen reagere med en autorespons (en følelse af lyst). Dette er helt normal og helt uden grund til analyse efterfølgende. Men hvis man har OCD vil man tage denne autorespons meget alvorligt og analyse på den. på samme måde som man analyserer på, hvorfor man får tanker. Og så starter der en ond spiral, hvor tanker, kropslige fornemmelser og helt almindelige synsninger bliver genstand for uendelig og pinefuld analyse uden konklusion (For hjernen kan ikke løse et problem, der ikke findes i virkeligheden)


Aggressive tvangstanker


Handler om, at man får voldsomme, voldelige, uacceptable tanker og indskydelser i hovedet om at kunne overfalde, skade, dræbe andre eller sig selv. Tankerne kan dreje sig om, hvorvidt man kunne slå sin partner eller børn ihjel. Man er f.eks igang med aftensmaden og står med kniv i hånden. Så komemr der en tanke om, hvorvidt man kunne finde på at stikke kniven i sin partner eller sig selv. Man får måske tanker om at kunne få lyst til at hoppe ud fra høje steder. Spørgsmålene i hovedet drejer sig om: Kunne jeg finde på det?

Strategier:

En person med OCD har et styresystem, hvor man antager, at alle tanker er udtryk for noget reelt. Derfor føler man sig forpligtet til at tage den alvorligt og analysere på dem / tage bestik af dem. En typisk strategi er at gå i gang med at lave en “retssag”: Hvorfor får jeg sådan en tanke? Er der noget, der støtter op om, at jeg skulle være psykopat?

Hvorfor de ikke virker:

Ligesom ved alle andre OCD strategier sætter en tanke sig fast, når man overhåndterer den. Den løsning man anvender, bliver problemet.

Seksuelle tvangstanker


Handler om, at man får ufrivillige, uønskede tanker om, hvorvidt man kunne have lyst til at forgribe sig på eksempelvis familiemedlemmer, børn eller om man kunne være homoseksuel. Tankerne er voldsomme og skaber en voldsom angstfølelse i kroppen. Personen ved godt, at det ikke kan være sandt, men som med alle andre OCD tanker, tænker man, at tanker har betydning. Og at man ikke kan få sådanne tanker uden at der er noget om det. Derfor lægges der stor betydning i tankerne og derfor virker de så skræmmende. Tankerne kan f.eks opstå på gaden, hvor man ser børn, på sociale medier hvor man ser nogle homoseksuelle, man kan have en drøm om at være tiltrukket af det samme køn, man kan få tanker hvis ikke man føler sommerfugle i maven for sin kæreste (er det så et tegn på, at jeg er homoseksuel?)

Strategier:

En person med OCD har som skrevet et styresystem, hvor man antager, at alle tanker er udtryk for noget reelt. Derfor føler man sig forpligtet til at tage den alvorligt og analysere på dem / tage bestik af dem. En typisk strategi er at gå i gang med at lave en “retssag”: Hvorfor får jeg sådan en tanke? Er der noget, der støtter op om, at jeg skulle være pædofil eller homoseksuel?

Hvorfor de ikke virker:

Ligesom ved alle andre OCD strategier sætter en tanke sig fast, når man overhåndterer den. Den løsning man anvender, bliver problemet.

Tvangstanker om sindstilstand, personlighed (at være et dårligt menneske), miste glæde og livskvalitet


Generelt for personer med OCD gælder det, at det er mennesker, der er MEGET optaget af moral (En meget fin grænse mellem forkert/rigtigt). Det vil sige personer, der meget hurtigt bliver plaget af dårlig samvittighed. Mange med OCD er i det hele taget plaget af følelsen af at være et dårligt menneske. Der ses en generel tendens til at analysere meget (overtænke) sin personlighed, sin sindstilstand (hvordan har jeg det). Muligvis et forsøg på hele tiden at have kontrol 100 % og at føle sig helt sikker.